Samklang

Samklang

Dirigent: Signe Marie Svennum

Koret SAMKLANG er et musikalsk og legesygt kor med alle fire stemmegrupper. Vores repertoire er et bredt udvalg af dansk og international kormusik, blandt andet danske sange, svenske viser, klassiske korsatser, madrigaler, rytmiske arrangementer og fra tid til anden også større værker. Vi synger fortrinsvis a cappella (uakkompagneret) men deltager også gerne som kor for orkester og lignende. Vi har en årlig julekoncert, en sommerkoncert og diverse pop-up koncerter i løbet af sæsonen.

Vores korleder Signe Marie Svennum er uddannet i musikvidenskab og moderne kulturstudier fra Københavns Universitet. Signe komponerer og arrangerer musik og deltager løbende i musikalske workshops og kurser – ofte omsat til opvarmningsøvelser, som fx lydbilleder og vocal painting. Udover at lede Samklang underviser Signe i sang på Lollands Musikskole og laver podcasts.

Vi holder til på Nørrebro og vægter højt, at det er sjovt og socialt at gå til kor. Vi har et årligt retreat hen over en forårsweekend og en øvelørdag op mod jul, efterfulgt af julefrokost. Første kormandag om måneden er der efterfølgende hygge for dem, der har tid og lyst. De fleste af os er i 30’erne og 40’erne men alle er velkomne.

Kom og syng med os! Der er en lille uformel optagelsesprøve og du er velkommen til at synge med en gang inden du beslutter dig. Det er en fordel men ikke et krav at kunne læse noder. Du kan få flere oplysninger eller aftale en “prøvegang” hos korets kontaktperson.

dof