DANSKE SANGE PÅ SPIL-DANSK-DAGEN
FRA FOLKEVISE TIL ”STJERNE FOR EN AFTEN”
ved Anne-Marie Kozeluh, mezzosopran og Solveig Nielsen, pianist
Musikaftenskolen inviterer til en aften i åbent forum med danske sange i anledning af spil/syng dansk-dagen.
Alle interesserede er indbudt til at lytte til og sammen synge sange fra vor danske sangskat.
Vi følger den danske sangs vej gennem århundreder fra folkevisen op til vore dages rap, MGP og ”X-factor”.
På baggrund af et oplæg om den danske sangs udvikling og historie stiller vi os selv og hinanden spørgsmålene:
HVORFRA? - HVORDAN? - HVORTIL?
Hvilken danskhed afspejler/afspejlede sangene? Hvordan ser den danske sang ud om 50 år?
Arrangementet vil forme sig som en vekslen mellem fællessang, solofremførelser og debat.
Aftenen slutter med fællessang ad libitum…….kom og foreslå din yndlingssang!
Der vil være mulighed for lidt spise- og drikkeligt undervejs……
Kom og syng med og deltag i debatten
Musikvidenskabeligt Institut, Klerkegade
Torsdag d. 28. oktober kl. 19.30 – 21.30
Alle er velkomne – gratis adgang