1. oktober kl 19, Københavns Bymuseum
Den danske sangskat - som den kommer til udtryk i kanonen
ved Anne-Marie Kozeluh, mezzosopran og Solveig Nielsen, pianist
Kulturministeriets kanonudvalg har bragt system i kulturarven!
Vi kender alle de danske sange, som ”bare altid har været der” og som vi føler er en del af vores folkesjæl. Nu er de blevet opført på en liste og er dermed blevet ”kanoniseret”. Men dykker man lidt ned i sangenes historie og udspring viser det sig, at deres veje til en status som folkeeje har været højst forskellige.
Nogle er decideret folkeviser med ukendt eller uklar oprindelse – andre er komponerede med en bevidst tilsigtet folkelig ”tone” – atter andre er startet som kunstsange, men er i dag bedst kendt som fællessange.
Vi tilbyder et arrangement, hvor deltagerne sammen synger ”kanon-sange” – og får indblik i de spændende historier og udviklinger, der gemmer sig bag de enkelte sange Vi diskuterer fortid, nutid og fremtid for kanonudvalgets liste.
Og hvorfor blev det lige netop disse 12 sange, der blev udvalgt?
Arrangementet vil forme sig som en vekslen mellem fællessang af ”kanonsangene” og solofremførelser af nogle af sangene i deres oprindelige form.