Concentus

 

Dirigent Julie Nicolajsen

 

Concentus

Velkommen til studenterkoret på CSS (Center for Sundhed og Samfund), Concentus. Næsten alle studieretninger på CSS er repræsenteret i Concentus, der således er en unik mulighed for at møde folk fra andre studieretninger end din egen. Vi synger glade
sange (og en enkelt trist i ny og næ), hovedsageligt nyere, mere rytmiske sange, men også til tider gamle, klassiske værker, foruden danske og svenske viser. Lige præcis hvilke kan du være med til at bestemme. Medlemmerne af Concentus er en blanding af alt fra erfarne korsangere, kirkesangere, solomusicalsangere til begyndere og letøvede
udi korsang. Korets niveau kan beskrives som "bedre amatører" med fire
eller flere stemmegrupper i spil – typisk a cappella.


Ambitionsniveauet er højere, end hvad der typisk forbindes med et aftenskolekor. Vi har en dygtig dirigent, netop uddannet fra Musikvidenskabeligt Institut (Julie Nicolaisen), og målet er altid at give publikum koncerter af så høj kvalitet som muligt og have det sjovt med hinanden i processen. Vi holder cirka fire-seks koncerter
hvert semester og tager af sted på en weekend, hvor vi øver og hygger os bravt. Derudover tager vi hvert år på en sommerturne rundt om i landet, hvor vi holder koncerter og nyder den danske sommer.

Vi øver hver mandag, 19:00-21:15 i Katedralen på CSS (bygning 16).
Skulle du have lyst til at synge med, så kontakt os endelig på
 

Vi glæder os til at møde dig!


Henvendelse til
 

korbestyrelsen@punkt.ku.dk  

Korets hjemmeside: www.koretconcentus.dk

Tid og sted
Mandag 19 - 21.15
 

Øvested:

CSS, bygning 16

Øster Farimagsgade 5

København K