|
|
||
|
Kammerkoret Aventura
Dirigent Dorte Klingenberg Iversen Aventura er et lille, seriøst arbejdende kammerkor, med mellem 15 og 20 engagerede og rutinerede sangere. Det blev stiftet i 1984. Vi arrangerer gerne en koncertturné hver sommer og herudover et par øveweekender i løbet af året. Sommeren 2000 var koret på Bornholm og optrådte for første gang med middelaldermusik, i dragter lånt til lejligheden. Siden har vi satset meget på middelaldermusik. Vi har syet egne dragter, anskaffet instrumenter og rekvisitter, og deltaget i adskillige middelaldermarkeder i Danmark, foruden koncerter og mindre optrædener. Det er fortsat en vigtig del af vores virke, men i august 2008 har koret deltaget i Béla Bartók 23rd International Choir Competition hvor repertoiret bestod af udelukkende nyere musik. Korets repertoire er altså alsidigt og inkluderer forskellige genrer, kirkelige som verdslige med hovedvægten lagt på: - Middelaldermusik fra hele Europa, fra tidlig enstemmig sang til Ars nova - Renaissancemusik fra hele Europa, fra chansons og madrigaler til kirkelige motetter. - Nordisk musik, fra gamle/nye viser og salmer til nyere kompositionsmusik. - Nyere kompositionsmusik fra hele verden. Koret dirigeres af Dorte Klingenberg Iversen, som har diplomeksamen i kor- og ensembleledelse fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, og er uddannet af Morten Schuldt-Jensen. Hvis du kunne tænke dig at synge i Aventura, er der gode muligheder her ved sæsonstart. Du vil så blive inviteret til en mindre optagelsesprøve. Vi optager i sæsonen en eller to basser. Vi har solide arbejdsvaner og en munter omgangstone. Vi værdsætter smidigheden ved at være et lille kor, og forventer godt nodekendskab, en god fleksibel stemme og et stabilt fremmøde. Middelaldermusikkens kernerepertoire skal læres udenad.
|
||
|
|