Solveig Nielsen:

Uddannet på Det kgl. danske Musikkonservatorium med Diplomeksamen og Musikpædagogisk eksamen i klaver. Supplerende studier i Tyskland og England.

Arbejder nu som free-lance solist, kammermusiker og akkompagnatør med en stadigt voksende koncertvirksomhed i ind- og udland. – Samarbejder fast med flere sangere om Lied- og romancekoncerter.

Herudover ansat som klaverlærer samt på MGK ved Musikhøjskolen, Frederiksberg, og som lærer i repetition og akkompagnement ved Musikaftenskolen. Instruktør på kammermusikkurser og på efteruddannelseskurser for klaverpædagoger.